Tom Jeppesen

It´s live,

 and I love it...

 Et lille udsnit af de mange musikere, foredragsholdere og standupper, 

jeg har været heldig at lave livelyd for.

  • Ulf Wakenius
  • Bro, Mazur, Mikkelborg & Leth

    • Jørgen Leth

      Slide title

      Write your caption here
      Button
    • Jakob Bro, Palle Mikkelborg, Marlin Mazur

      Slide title

      Write your caption here
      Button
    • Slide title

      Write your caption here
      Button

    Aarhus Jazz Festival 2023


    Jazz og poesi klæder hinanden. Det ved vi godt.

    Men de færreste i den stopfulde rytmiske sal i Musikhuset havde nok forventet en så helstøbt, smuk og unik oplevelse, som vi fik med Bro, Mazur, Mikkelborg og Leth lørdag aften.


    Guitaristen Jakob Bro har blandt andet arbejdet sammen med Jørgen Leth omkring filmen Music for Black Pigeons, som vises i Øst for Paradis under jazzfestivalen. Så det har sikkert været en naturlig fortsættelse af samarbejdet for de to kunstnere at lave en Jazz´n´Poetry-aften sammen med nogle af Bros musikalske venner. Heldigvis for os.


    Koncerten blev indledt med Jørgen Leth og Jacob Bro på scenen. Leth i en god lænestol og Bro stående med el-guitaren. Leth fortalte, at det eneste krav fra Jakob Bro var, at nogle af digtene skulle kredse om jazz, og det har Leth gjort gennem hele livet, mest i de tidlige digtsamlinger. Og vi fik da også flere jazzdigte fra samlingen Gult lys fra 1962.


    Jakob Bro havde forberedt en elektronisk lydcollage, som han improviserede over, mens Leths causerede og læste digte fra hele karrieren. Jakob Bros små melodifragmenter skabte et smukt intimt rum mellem kunstnerne. Musik og poesi blev til ét kunstværk.


    Efter ca. 40 minutter forlod Leth scenen, og Marilyn Mazur og Palle Mikkelborg kom ind. Mikkelborg har Jakob Bro blandt andet arbejdet sammen med på den prisbelønnede udgivelse Returnings fra 2018, og Mikkelborg medvirker også i Music for Black Pigeons. Siden har de to flere gange genbesøgt Returnings sammen med vores verdensberømte percussionist Marilyn Mazur. Senest under Copenhagen Jazz Festival i år.


    Efter en stille indledning byggede Mazur og Bro op til et stærkt forvrænget crescendo med Mikkelborgs smukke svævende flygelhorn som uundværlig partner. Mazurs fantastiske instumentarium blev udnyttet til det yderste, og det giver Jacob Bros kompositioner en helt ny dimension.


    Efterfølgende bølgede musikken ud og ind mellem musikerne, der tydeligvis befandt sig i deres helt egen verden. Med lange smukke numre, der måske bedst kan beskrives som en slags melankolsk meditation med momenter af stor skønhed nærmere koncerten sig sin afslutning, hvor også Jørgen Leth kom på scenen igen. Vi fik flere oplæsninger af nyere digte, hvor også Mikkelborg og Mazur blev en del af det fælles intime rum.


    Koncerten sluttede med stående applaus, og tilhørerne kunne gå fra koncerten med en helt unik oplevelse, som sandsynligvis aldrig kan gentages. Første største oplevelse på Jazzfest 2023.


    Forfatter: Ole Bisbjerg, Aarhus Jazz Festival





    MusikBeRiget

    Szhirley, Martin Brygmann, Ole Kibsgaard & MusikBeriget

    MusikBeRiget hyldede frontpersonalet fra Aarhus Universitetshospital med en koncert i Symfonisk sal.

    En skøn aften med Szhirley, Martin Brygmann og Ole Kibsgaard i front.


    MusikBeRiget arbejder for at skabe livskvalitet og trivsel for børn, unge og deres familier under deres indlæggelse på hospitalet.


    Tjek MusikBeriget's gode arbejde

    Clash & Michael Bladt

    Clash & Michael Bladt fra Aarhus Jazz Festival

    Clash & Michael Bladt var forbi Aarhus Jazzfestival 22 og gi' en brag af en debut koncert.

    Bandet består af: Michael Bladt (sax), Jeppe Lavsen (g), Jon Døssing Bendixen (key), Adrian Christensen (b), Frederik Bülow (drm)


    Se og hør highlights fra koncerten

    Anders Koppel

    &

    Aarhus Symfoniorkester

      

    Anders Koppel & Aarhus Symfoniorkester

    Som stor fan af Bazaar, Savage Rose og ikke mindst det gamle B3 Hammond, var det en helt speciel aften at lave lyd ved uropførelsen af Anders Koppel's værk for orgel og symfoniorkester.


    Nyd Anders Koppel's værk i 3 satser.

     Hvis tiden er knap, så hop hen til 17:40 i videoen - meget smukt.

    Share by: